Stacks Image 5

Smart Mail

Af: | |

Kender du det? En overfyldt mailbox? Få er relevante, nogle er mindre vigtige, de fleste er ikke vigtige og lige til papirkurven. Kort sagt noget af en rodebunke!

Måske er det ikke for dig!
Du kan selvfølgelig, som jeg har set mange gør, lade det hele ligge i indbox'en … og hvis du er den type og ikke ser et problem i det, så er guiden her irrelevant for dig.

Men for dig …
Hvis du på den anden side følger, du får et bedre overblik over dine mails, hvis du sorterer dine mails, så kan du muligvis se fidusen i den måde, jeg har sat min mail-organisering op på.

Mange mail-konti
Jeg har i min Mac Mail ca. 15 mailadresser. Jeg plejede at have det dobbelte, hvorfor jeg havde brug for en måde, at sortere og organisere mine mails på. Jeg bruger også Outlook i forbindelse med mit arbejde, men på privaten – har Mail nogle fordele, som jeg nødigt ville undvære.

Ja, jeg ved det godt. Jeg har mange og også for mange mail-adresser! Jo flere mail-adresser, jo ældre mail-adresser, jo mere mail!

Smart Postkasser. Jeg hvisker det lige igen. Smart Postkasser!

Smart Postkasser er smarte
Smart Postkasser er smarte, og jeg bruger dem til at sorter alle mine indkomne mails. Det kan Outlook ikke på samme måde, fordi Microsoft gerne vil binde dig til deres eget mailsystem. Selvom outlook tillader oprettelse af fx gmail- og imap-konti, så er der mange begrænsninger på mail-konti fra andre udbydere.

Prøv at se her.

Øverst i Mail har jeg oprettet + 15 Smart Postkasser og et par Smart Mapper til at kategorisere Smart Postkasserne. Det gør man i menuen 'Postkasse' > Ny smart postkasse og Ny smart postkassemappe.

Smart Postkasserne defineres ud fra forskellige kriterier, afhængig af, hvilke mails, du ønsker, de skal indeholde. Her er et simpelt eksempel, som putter alle mails fra diverse medier ned i samme mappe.

Hvis du abonnerer på mange nyhedsbreve – de kan være svære at slippe af med, når du først har tilmeldt dig – kan det være nødvendigt at dele nyhedsbreve op i flere SmartPostkasser. Mail-progragrammet arbejder lodret, og når du har tilføjet ca. 20 mailadresser på nyhedsmedier, selvfølgelig afhængig af din skærstørrelse, så løber du tør for skærmplads, og OK- og Annuller-knappen i bunden af dialogvinduet forsvinder ud af skærmen. Ikke særlig smart af Apple!

Mac'idusen
Og så til fidusen … Smart Postkasserne sorterer automatisk mine mails. Det første jeg gør, når jeg åbner Mail, det er at tjekke, om jeg har modtaget salg af DogsHit-brætspillet, så jeg kan få dem ekspederet, og vigtige mails (fra mine nære).

Og så er det tid til at skimte nyhedsmappen. Er der noget relevant? Har jeg overhovedet tid til at læse nyheder i dag? Hvis ikke … DELETE.

Og så hopper jeg til mappen 'i dag', som indeholder alle de mails, jeg har modtaget i dag.

Himlen runt hörnet
Jorden gror ikke ind i himlen – heller ikke med Smart Postkasser. Det er ingen 100 % automatiseret løsning, som fixer sig selv, mens du henter kaffe! Du ska være på! Men Smart Postkaserne hjælper dig til at blive hurtigere færdig. Smart Postkasser kræver også, at du løbende vedligeholder dem, for der bliver ikke mindre spam i vores smap-elektroniske hverdag!

Fin- og frasortering af nyhedsbrevene?
Du kan bruge … en Smart Postkasse – lad os kalde den for 'Ulæste', som samler alle ulæste mails op! Herfra kan du løbende tilføje dem dine andre nyoprettede Smart Nyhedsbrevs-postkasser.

De nyhedsbreve du ikke kan komme til livs, kan du tilføje en Smart Postkasse, du døber JunkYard, TrashCan, SletMig …eller noget andet genialt! Smart Postkasser fungerer som et glimrende spamfilter!

Smart Postkasser sparer tid
Jeg har, efter jeg begyndte at bruge Smart Postkasser – sat smart op – skåret min mail-administration ned til under det halve. Det er virkelig smart! Og det bedste af det hele – det er gratis. Du har allerede værktøjerne i din Mac!

Smart Postkasser er Mac Mail's suverænt største fordel i forhold til Microsoft Outlook!

Og så er det vist tid til en kop kaffe, mens dagens mails og Smart Postkasser tjekkes igennem!

Hejdig.dk

Fredelig sameksistens

hejdig.dk er et kollektiv af flere hjemmesider, som engang har ligget spredt på forskellige www-adresser og nu har samlet sig i hejdig-universet.