Stacks Image 5

Tilpas tekstfelt

Af: | |

Når vi trækker et tekstfelt for at indsætte tekst, trækker vi oftest et stort felt, så vi er sikre på, at der er plads til teksten. Er det ikke plads, er det ingen katastrofe, for vi kan altid gøre tekstfeltet større efter behov.

Det gør vi så 10-20 gange om dagen gange 220 arbejdsdage om året.

Men hvad nu, hvis vi gerne vil have tekstfeltet til at passe præcist til vores tekst. Der er to måder at gøre det på. Den ene fandt jeg først ud af for nogle uger siden.

indesign

Placer cutsoren over det nederste midterste 'håndtag' (se blå pil) og dobbeltklik. Voilá – tekstfeltet tilpasser sig automatisk til tekstmængden.

Bemærk at tekstfeltet – med denne funktion – ikke ændrer højde automatisk, hvis tekstmængden ændres! Det gør den næste funktion til gengæld!

indesign

Hvid du vil gå et skridt videre – kan Adobe Indesign tilpasse tekstfeltets størrelse til tekstmængden permanent. Vælg Tekstrammeindstillinger (cmd+b) – kan også vælges fra Object-menuen > Indstillinger for tekstramme…

Vælg 'Automatisk størrelse' og vælg en af mulighederne, fx 'Kun højde'.

indesign

Automatisk størrelse er en funktion, jeg bruger i stort set alle de Indesign-jobs, jeg arbejder med.

Jeg har oprettet Object-forme, der følger med alle nye jobs, jeg opretter, så jeg altid har funktionen – automatisk størrelse i enten højde, bredde eller højde & bredde (Ingen linjeskift) til rådighed med en genvej.

Der er mange smarte måder, at den automatiske tekstfelt-størrelse kan anvendes på. Dem vender jeg tilbage til meget snart!

Hejdig.dk

Fredelig sameksistens

hejdig.dk er et kollektiv af flere hjemmesider, som engang har ligget spredt på forskellige www-adresser og nu har samlet sig i hejdig-universet.